Dokumentar Film

Vi går til filmen..

Mira Jargil igang med optagelserne.

Vi har været så heldige at få et samarbejde med produktionselskabet ‘Moving Documentary’ som bl.a. er kendt for dokumentarfilm som: “Naturens Uorden” og “Til døden os skiller”.
De vil følge os i vores projekt om at opbygge vores Julemuseum og vores liv som er bygget på Jul. De følger os i ca. 2-3 år, hvor de vil komme helt tæt ind på livet af os med de udfordringer som vi står overfor og man vil også komme til at se hvor vidt forskellige vi er, trods at vi er enæggede tvillinger.

“De første optagelser er blevet gennemført, men der venter mange flere”, fortæller Mira Jargil, der ejer selskabet sammen med Christian Jepsen. “Deres projekt lyder helt utroligt. Men sådan er det med drømme – det handler om troen på, at det kan blive til virkelighed”.

Tanken med dokumentarfilmen er, at det skal sendes i Tv, men måske også versioner til filmfestivaler og biografer.

Mira Jargil modtog en Robert i 2014 for “Årets Dokumentarfilm” med filmen ‘Drømmen om en familie’, og Christian Jepsen modtog en Bodil i 2012 for “Bedste Danske Dokumentarfilm” med filmen ‘Testamentet’.

Læs mere om ‘Moving Documentary’ ved at klikke her..