Historien Bag

Imod alle odds, trodsede de alt og alle og holdte fast i magien. Nu kan de bevise over for alle dem der har været imod dem, at deres drøm ikke længere bare er en drøm, men deres liv.

Det hele startede med en bustur til Rothenburg. I stedet for at se frem til en juleaften alene med deres mor, var Benny, Brian og deres mor blevet inviteret ned og besøge det eventyrlige Rothenborg i Tyskland. En tur som de alle tre var meget spændte på at opleve, for i Rothenburg findes nemlig Tysklands største tematiserede butik. Temaet er jul, jul og lidt mere jul. I alle afskygninger, størrelser og former. Et 7 meter højt, hvidt juletræ som er pyntet i rødt, pryder hele butikken med sin glans.
Dagen var kommet. Nu skulle de med bussen og afsted mod deres magiske juleeventyr. Efter en 11 timers tur i bus med andre forventningsfulde rejsende, passerede de endelig byskiltet til den magiske by, Rothenburg. Nu var det endelig nu. En drøm gik i opfyldelse.

Tur på egen hånd

Spændingen for tvillingerne var alt alt for stor. De kunne simpelthen ikke vente med at komme ud og se sig omkring. Så d. 23 december, listede de sig ud på egen hånd og gik på opdagelse. Uden frygt for at fare vild, begik de sig nu rundt i de eventyrlige gader i Rothenburg. Jo længere de gik, jo mere fascinerede blev de over omgivelserne. De snakkede om alt hvad de så på deres vej og glemte helt at holde øje med hvor de gik. Og det må have været held i uheld. For lige pludselig stod de foran det kæmpe store hvide juletræ som var pyntet i rødt. Det havde de set før. Det var det træ som var på alle billeder og reklamer. Det kunne kun betyde én ting. De stod altså nu inde midt i det mest magiske juleeventyr nogensinde. De kiggede sig omkring og det eneste de kunne se var 12 små sneklædte huse med salgsvarer. De blev så fascinerede af det hele. Alt var håndlavet derinde. De små butikker havde hver deres ting at byde på, men én ting havde de tilfælles. Nøddeknækkere. Dog var der to bestemte butikker som skilte sig ud fra de andre. De havde små miniature huse, hvor man kunne sætte fyrfadslys i. Men det hele var så fascinerende.

Alligevel alene

D. 24 december var dagen hvor de alle fra bussen skulle på tur i julemuseet. Klokken var lidt over 11 da Benny og Brian sammen med deres mor, næsten kun lige var kommet ud af bussen. Da opdagede de at de endnu engang var alene. Og det var jo netop det de var rejst væk fra. Men af en eller anden grund, gjorde det dem ikke spor, pludselig at være alene juleaftensdag. Men på ca. 10 min, var alle andre, på nær én, gået videre. Men Benny og Brian var langt fra klar til at gå. De brugte ca. 1 time endnu i det julestemte museum. Alle genstandene var opstillet pænt bag glas, rummene var malet i himmelblå farver og var pyntet med bladguld rundt omkring. Og lige der, midt i det hele, opstod tvillingernes drøm om selv at lave et julemuseum. De besluttede at det skulle være med god gammel dansk jul som er inspireret af den nordiske jul. Allerede med det samme begyndte Benny at fantasere. Museet skulle være i en gammel lade eller et gammelt pakhus og jule eventyret skulle folk allerede møde inden de trådte ind af døren. Dog vidste de endnu ikke hvor de skulle slå sig ned med deres fremtidsplaner. Flere storbyer var med i overvejelserne og bl.a. København og Ribe var i sigte, men uanset hvilke storbyer de snakkede om, virkede det bare ikke rigtigt for dem. De fik ikke den personlige følelse frem om et magisk eventyrs univers som de så gerne ville skabe. Det var vigtigt fra starten at de fandt det helt rette sted hvor de følte sig hjemme, for visionen med museet var at de gerne ville bringe barndommens jul tilbage til folk. Vi føler lidt at den danske jul, som vi alle kender den med traditioner, fællesskab og kærlighed blandt fremmede er ved at forsvinde. Men for at de virkelig kunne nå ind til folket, var de nødt til at have en masse juleting. På daværende tidspunkt havde de over 1000 forskellige genstande, men jo mere de fik samlet, jo bredere kunne de nå ud og jo bedre kunne de ramme gæsternes barndom.

Et nyt kapitel i livet

Benny og Brian begyndte at indsamle flere juleting og begyndte at snakke med banker og større virksomheder om støtte til at starte deres drøm om et julemuseum op. Men drømmen falmede en smule, da de kun blev mødt med det ene nederlag efter det andet og ikke nok med det, så fik de også mange mærkelige kommentarer med på vejen. ”Sådan noget fis kommer i aldrig i nærheden af at skabe”, ”Det vil aldrig blive nogen succes for jer og da slet ikke noget i vil kunne leve af”, var bare nogle af de kommentarer folk kom med. Men selvom tvillingernes drøm begyndte at falme lidt, så holdte de ved og blev ved med at kæmpe for at opnå det de brændte så meget for. ”Man skal så meget igennem før ens eventyr begynder at blive godt”
Helt tilfældigt fandt deres mor ejendommen ved Sønderskov, lige ved siden af Sønderskov Slot.
Hun sagde til drengene at hvis de ikke fik den ejendom, så vidste hun simpelthen ikke hvor eller hvornår de ville få mulighed for at skabe det eventyr som de gerne ville berige den danske befolkning med. Så tvillingerne gik i banken for at spørge dem om et lån til ejendommen. De gik ind i banken med forventningen om at de ville få et nej, lige som de havde fået så mange gange før, men julemagien måtte have haft sin indflydelse på banken. De fik nemlig et ja. Det kom virkelig som et chok for tvillingerne, for de havde ikke troet at det kunne lade sig gøre. De kunne slet ikke holde følelserne tilbage, de var begge to så glade at de omfavnede hinanden imens tårerne trillede dem ned af kinderne. Endelig fik de lidt medgang til at få deres drøm opfyldt. Nu stod de overfor deres største øjeblik. At flytte ind i det hjem som nu skulle være rammen for deres julemuseum, men også deres liv. I virkeligheden vidste de ikke hoved eller hale i noget som helst. De havde en idé, men vidste slet ikke hvordan og hvorledes det hele skulle gribes an. De havde sammen sparet 200.000kr sammen som de havde brugt på huset. Og alle de papkasser der nu stod i stuerne, viste dem at nu var det alvor. De havde begge to boet hjemme ved deres mor indtil købet af huset i en alder af 30 år. Men nu havde de en kæmpe ejendom og en kæmpe drøm. Men hvor går man hen med sådan en idé.? Hvem skal man kontakte for at komme i gang.? Gode råd var dyre for tvillingerne, som egentlig stod på bar bund nu.

Nu sker det

Brian gik rundt udenfor og beundrede deres nye hjem og dens muligheder, da deres nærmeste nabo kom forbi. De to stod og snakkede et stykke og det endte med at Brian inviterede naboen ind på kaffe.
Dagen efter mødte naboen op sammen med hans kone og de sad og snakkede i flere timer. Trods det fyldte med flyttekasser og der ingen lys var udover et par stearinlys, så var kemien imellem dem magisk lige fra starten. Men pludselig brød Brian igennem, helt spontant, og sagde ”Ja i ved slet ikke hvem i har fået som nabo. Men bare rolig, det er hverken en rockerborg eller en skrothandler som der er gået rygter om. Nej nu skal i høre, det bliver til gengæld et julemuseum i får som nabo”, og Benny gik lidt i chok der. For hvorfor skulle Brian nu afskrække naboerne på den måde og hvorfor afsløre deres idé, intet var jo sikkert endnu. Efter de havde snakket lidt frem og tilbage om deres planer, syntes naboen at det lød rigtig spændende. Naboen sagde dog ikke så meget om det, men fascinationen i hans øjne kunne han ikke skjule. Det indtryk han gav tvillingerne var, at de var nogle spændende typer og at han ikke var dømmende på forhånd overfor for nye bekendtskaber. Og det var ret så befriende at Brian åbnede sig så hurtigt op for fremmede. Det var en helt ny side Benny så af Brian og ikke nok med det, så bar det også frugt. For allerede ugen efter stod naboen Henning ved deres dør og spurgte tvillingerne, ”Hvornår går vi i gang?”, Benny måtte dog lige spørge Henning en ekstra gang om han sagde ”vi” som i at han ville hjælpe dem med at bygge det op. Og svaret fra Henning var et ja. Benny mærkede da en varme sprede sig i hele kroppen. Tænk sig at nogen ville hjælpe dem med at få bygget deres museum, og så helt frivilligt uden at de havde spurgt ham om han havde lyst. Her stod det klart for tvillingerne at nu var et helt nyt kapitel i deres liv begyndt. Livet med nederlag og mærkelige kommentarer var nu forbi og et nyt liv med medgang, venlighed og en start på drømmen stod foran dem. Nu skulle de blot række ud og tage imod. Alligevel var det en mærkelig følelse at stå med. De var vandt til altid at blive mødt med et nej når de spurgte om hjælp ved andre, selv deres familiekreds sagde nej til dem og gjorde grin med dem. Og venner var der ikke mange af, nogle bor på Sjælland og kunne ikke lige træde til og hjælpe, imens andre blot grinte af dem. Der måtte være et eller andet med julens magi som havde fundet vej til dem og som skubbede de rigtige folk i deres retning.
Tvillingerne har aldrig rigtig haft et bredt netværk af venner, for de er kommet og gået hele tiden. Der har Maks været 3-4 venner på samme tid, men efter at de nu havde mødt Henning, så var troen på andre igen begyndt at vokse i tvillingerne. Henning gav dem nemlig en helt speciel følelse af tryghed og gensidig respekt overfor dem. Og tænk sig at Henning frivilligt ville bruge sin tid på dem for at opnå deres drøm.
I løbet af en 3 måneders periode, havde Henning og Benny fået opbygget museet. Det var også en mærkelig følelse for Benny, for tænk sig at det nu var ham der bestemte hvor tingene skulle være. Der var ingen der kritiserede hans arbejde eller bad ham om at lave det om eller ændre noget. Det var Bennys beslutning helt alene og Henning fulgte trop. Benny designede og Henning byggede. Benny mener også at Henning er lavet af et helt specielt stof som han ikke før har mødt ved andre. Benny kan ikke helt forklare hvad det er for et stof som Henning er skabt af, så han forklarer det bedst med ordet stjernestøv.
For ikke nok med at Henning frivilligt har tilbudt tvillingerne sin hjælp, så har han også fået en rigtig stor betydning for i hvert fald Benny. Henning formår nemlig at holde Bennys humør oppe, selv når det ser helt sort ud for ham. Han har virkelig været der for en og er det i den grad stadigvæk.

Tvillingerne har altid haft det svært ved at knytte sig fuldt ud til andre mennesker, men efter de mødte Henning har de endelig oplevet en som virkelig vil dem det bedste. Det kan godt være lidt svært for dem begge at sætte ord på den nye følelse og egentlig bare tage imod den hjælp som han tilbyder, men de er overbeviste om at Henning godt ved hvor meget han betyder for dem.

En helt anden verden

En lærerinde fortalte engang Benny, at det var meget svært for hende at finde ud af om Benny egentlig levede i en helt anden verden end den hun levede i. Og det er der efterfølgende rigtig mange andre som også har været i tvivl om. Men Benny fortæller selv, at livet ikke bare er til for at det skal leves. Livet skal være et eventyr. Hele universet er et stort eventyr på både godt og ondt. Man oplever det man selv vil. Skal livet være sort og hvidt, så bliver det sådan. Men det er ikke kun Benny som lever i en eventyrlig verden. Hans tvillingebror, Brian, lever også i denne magiske, eventyrlige verden. De forstår hinanden på et punkt, hvor alle andre omkring dem for længst har tabt tråden. Selvom de er enæggede tvillinger, så er de på rigtig mange punkter, vidt forskellige, men julen og drømmen om at forblive evigt barn og se det magiske i verden, er de fælles om. De to er et rigtig godt team sammen. Benny visionerer og ser alle mulighederne for sig og drømmer sig langt væk i fremtiden, hvor Brian er den lidt mere voksne, med benene plantet på jorden og holder lidt igen. Benny ser et millionprojekt for sig, men Brian er den der holder fingeren på pulsen og holder Benny lidt nede, sådan så drømmen kan blive til virkelighed i stedet for at forblive en drøm. Men Benny har store tanker om Julemuseet. Det skal udvides så det bliver hele Danmarks nye turistattraktion, med en julelandsby i fuld størrelse, skøjtebane og forlystelser som en rigtig temapark. Men som det ser ud lige nu, så er pengene meget små. Men drømmen lever videre og det vil den fortsat gøre indtil tvillingerne ikke er her mere. Dette er deres kald, deres mening med livet, det er deres liv og deres eventyr. Og de vil begge to gøre alt i deres magt for at dette julemuseum skal bestå og at de sammen kan nå deres mål, for det er først når de ikke længere er i blandt os, at de ved hvordan deres eventyr så udviklede sig.

Det kræver de helt rigtige venner

For første gang i tvillingernes liv, har de nu prøvet at få nogle få nye mennesker ind i deres liv, som virkelig betyder noget for dem. Den følelse af at sidde overfor nogle personer som betyder utrolig meget for dem, er kun overgået af den følelse, at tvillingerne også betyder noget for de andre. At det er en gengældt følelse. Den følelse har tvillingerne nemlig aldrig haft før med andre mennesker. Henning, Jytte, Harry, Mette og Ole er bare nogle af de få, som virkelig er kommet ind under huden hos tvillingerne. Disse mennesker formår altid at give tvillingerne et løft og energi i de svære tider, men Benny føler også for første gang at vennerne for en masse ud af tvillingernes selskab. Han ved dog bare ikke lige helt hvad det er han kan give videre til vennerne, men noget må der være siden de fortsat bliver ved med at komme. Det kan kun være fordi at der er noget gensidigt. Og bare den tanke gør Benny utrolig rørt. Han får en meget dyb følelse inden i sig selv bare ved tanken om disse venner. En følelse som spreder sig rundt i hele kroppen med lynets hast, som en gang forvirrede sommerfugle, men kun med det ene formål, at sprede kærlighed. Og nu kan både Benny og Brian, med oprejst pande og rank ryg, endelig gå ud og sige at de har nogle venner. Nogle ægte venner. Det har de heller aldrig rigtig prøvet før, hverken i deres barndom eller i teenage/voksen livet. For Benny, har Henning og Ole dog en helt speciel plads. De stikker lidt dybere end de andre venner gør. De to, har hver især, formået at få Benny til at åbne sig op og vise sine sarte sider. Benny har nemlig stort hang til at leve livet bag en eventyrs-facade. Men den facade har Henning og Ole formået at bryde igennem, se og opleve Benny fra sit mest sårbare indre, og alligevel har de to rakt armene ud og givet et kram og tilbuddet om at hjælpe.

Det magiske formål

Hele formålet med at skabe dette eventyrlige univers ved Julemuseet, er at tryllebinde folk tilbage til deres barndom, så de via minderne kan genopleve det magiske ved julen. Et håb om at folk vil glemme tid og sted bare lide et lille minut ved at drømme sig tilbage i tiden. Ikke nok med at det nok er verdens bedste medicin til folket, så vil det også kunne bringe nærvær højere op i prioritetslisten hos folk. De skal drømme sig tilbage til en tid hvor der ikke var computere, mobiltelefoner og smarte gadgets overalt til at opsluge vores tid sammen med dem vi holder af. Det er utrolig vigtigt at få den gode gamle danske jul tilbage, hvor man tog sig tid til at være sammen, nyde hinanden og de fælles ting man nu måtte lave og dermed bringe glæden ved livet, men også ved julen, tilbage til folk.
De gør det ikke for pengenes skyld. De tror ikke at de vil komme til at tjene penge på at drive dette museum, men forhåbentlig tjene nok til at de kan vedligeholde og videreudvikle det. Første etape er allerede i gang. Det varer forhåbentligt ikke længe før der kan tages hul på anden etape, hvor der står special effects, lyd og lys på programmet.

Personlig sejr

Ikke nok med at tvillingerne vil skabe et stort magisk og eventyrligt univers for turisterne, så har det samtidig også en meget stor personlig tilgang. De er nærmest konstant blevet mobbet, ydmyget, drillet, set ned til af deres omgangskredse. De har ikke mødt andet en modgang hele deres liv. Altid fået at vide at de aldrig ville blive til noget særligt eller udrette noget stort. Men nu er det første spadestik taget og der er rigtig mange i vente endnu. Drømmen som ingen troede på, er nu en realitet. Ved at stå sammen i medgang og modgang og med deres nye omgangskreds, vil de få det meste, hvis ikke det hele, af deres drøm i opfyldelse. Og det er her at den personlige sejr ligger. Imod alle odds, trodsede de alt og alle og holdte fast i magien. Nu kan de bevise over for alle dem der har været imod dem, at deres drøm ikke længere bare er en drøm, men deres liv.